Forside | Kontakt info
FmSD siger: Kviksølv i tænderne - nej tak
home forgiftning hvadatgoere artikler blivmedlem omfmsd
Hvad er amalgam?
Amalgam er den blanding nogle tandlæger bruger til at reparere huller i tænderne med. En amalgamfyldning består af ca 50% kviksølv (Hg), ca 20 % sølv samt kobber, zink og tin.

Kviksølv er en nervegift og betragtes som det næstgiftigste stof - efter plutonium. Ifølge WHO findes der ingen nedre grænse for kviksølvs giftighed.

Det har vist sig, at kviksølvet langsomt siver ud fra tandfyldningerne og via slimhinderne i munden samt via indåndingen til lungerne føres videre ud i resten af kroppen. (Se videoen Smoking teeth her). Da kviksølv har en forkærlighed for fedtvæv, hæfter det sig især til fedtcellerne omkring nervevævet, som simpelthen bliver opløst eller destrueret.

Ydermere blokerer kviksølv for de mere end tusind enzymer, vi har i kroppen, så hvis der bare sidder ét kviksølvmolekyle på et enzym, fungerer dette ikke ordentligt. Og hvis vi har meget kviksølv i kroppen blokerer det for rigtig mange af de livsvigtige stoffer, vi har brug for såsom proteiner, fedtstoffer og mineraler. Af den grund kan kronisk kviksølvforgiftning give mange forskellige symptomer.

Kronisk kviksølvforgiftning
Når kroppen ikke længere kan følge med og udskille disse giftstoffer, ophobes de - typisk i fedtvæv som hjernen, leveren, nyrerne og skjoldbruskkirtelen.
Der opstår kronisk kviksølvforgiftning.
Symptomerne på kronisk kviksølvforgiftning er utallige og kan f.eks. være:
• Unormal træthed
• Hovedpine/migræne• Muskel- og ledsmerter
• Nedsat koncentrationsevne
• Hukommelsesproblemer
• Angst
• Skyhed
• Svimmelhed
• Kredsløbsforstyrrelser
• Synsforstyrrelser
• Ustabilt blodsukker
• Hyppige infektioner
• Allergier
• Astma
• Metalsmag i munden
• Tandkødsbetændelse
• Vægttab
• Mave-tarmproblemer
• Tinnitus

Se symptom plakat her

Det har også vist sig, at kviksølv spiller en rolle i alvorlige sygdomme som multipel sklerose, fibromyalgi, demens, Alzheimers, autisme og brystkræft m.fl. Faktisk bliver flere og flere læger klar over, at kviksølv spiller en rolle i alle kroniske sygdomme.

Børn og kviksølv
Undersøgelser har påvist, at store mængder af det kviksølv, som moderen er belastet med overføres til fostret via moderkagen og modermælken. Og da fostre er særligt modtagelige, kan adfærd, intelligens og indlæringsevne påvirkes i negativ retning. Dette er bla. påvist ved et stort studie på Færøerne.

I Danmark er det forbudt at putte amalgam i børns mælketænder.

Derimod må der godt bruges amalgam i de "blivende tænder", når de kommer frem, hvis behandlingsbetingelserne falder ind under de fire undtagelsestilfælde. Så meddel børnetandplejen, at I ikke accepterer brug af amalgam i jeres børns tandbehandling.

Kviksølv og stråling
Idag bliver vi alle udsat for mere og mere bestråling af mikrobølger fra mobilmaster, wi-fi, trådløse telefoner og routere osv. Det påvirker også metallerne i munden - det øger afgasning af kviksølv fra amalgam og metallerne kommer til at fungere som små antenner i munden. Strålingen fra mikrobølgerne svækker desuden blod-hjerne barrieren, så uønskede giftstoffer lettere trænger ind i hjernen.

Amalgam blev forbudt i 2009
Men dermed er problemerne ikke slut, for ca. 75% af den voksne befolkning har stadig kviksølv i tænderne. I 2011 blev der indsat 136.854 tandfyldninger med kviksølv i Danmark med henvisning til de fire "undtagelsestilfælde", hvor amalgam stadig må bruges.

Udviklingen af tandplast har dog idag overflødiggjort disse undtagelser. Både Sverige og Norge praktiserer nu et totalt forbud mod amalgam. Ligeledes de efterhånden mange kviksølvfrie tandklinikker i Danmark. Det handler om at holde behandlingsstedet tørt og det kan alle tandlæger nok lære.

Har du stadig kviksølv i dine tænder?

Forside | Kviksølvforgiftning | Hvad kan du gøre | Artikler | Bliv medlem | Om FmSD
Copyright © FmSD