Forside | Kontakt info
FmSD siger: Kviksølv i tænderne - nej tak
home forgiftning hvadatgoere artikler blivmedlem omfmsd

Kan kronisk træthed og fibromyalgi afhænge af metaller i tænderne?

vera stejskalMetaller, gluten, borrelia, og mange andre ting kan forårsage uforklarlige sygdomme som kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi, MS, Parkinsons sygdom og meget mere. Fælles faktorer er kroniske inflammationer. Lektor Vera Stejskal præsenterer risici og mulige tests i et filmet foredrag fra Stockholm i december 2015. Årsager kan være tand amalgamfyldninger eller titanium implantater i kæbeknoglen eller hofte.

- Allergi, siger Vera Stejskal, er ikke kun IgE, som man måler i sundhedsvæsenet. Fælles for allergi er, at immunsystemet reagerer unormalt, og at T-cellerne aktiveres. Mange sygdomme er forårsaget af, at noget udløser inflammatoriske processer.

- Hvordan kan det være, at metaller kan have sådanne egenskaber, selv om de ikke producerer antistoffer, spørger Vera Stejskal. Hun mener, at man bør se på kroppens T-celler, som er en type af hvide blodlegemer, der er aktive, når immunsystemet er påvirket. At stirre sig blind på antistoffer er forkert, mener denne dygtige immunolog.

Non-gluten overfølsomhed/intolerance er et eksempel, hvor man ikke finder nogen antistoffer, men konstaterer, at patienterne bliver raske, når de fjerner gluten.

Vera Stejskal fortæller også, at titan i form af titandioxid er et hvidt farvestof, der er almindeligt i medicin og vitaminpiller, tandpasta og solcreme. At titandioxid tilsættes skummet- og letmælk for at gøre den hvid og fin er der ikke mange mennesker der er klar over. Hun har konstateret, at de fleste er overbelastet med titanium, og at en del derfor er blevet overfølsomme over for metallet. Problematisk bliver det, når folk har brug for implantater i tænderne eller hofter og måske får reaktioner på dette.

Alle læger burde derfor fortælle de patienter, som skal have indsat titanium implantater, at nogle kan være allergiske over for nogen af ​​de metaller, der findes i implantatet og der findes tests, som kan kontrollere følsomheden for den enkelte. Hun siger, at læger i USA stiller sådanne spørgsmål før operationen.

Vera Stejskal viste også billeder af metalrester fundet i tandfyldninger og mener, at vores kroppe ikke er designet til at blive udsat for den mængde metaller, vi har i kroppen i dag.

Makrofager (en type hvide blodlegemer) absorberer metaller for at afgifte kroppen, men nogle gange tager de metallerne med ind i hjernen. Hvis det for eksempel er jern, kan det hæmme dannelsen af ​​dopamin i hjernen. Dopamin er en vigtig neurotransmitter, som f.eks. Parkinson patienter har unormalt lave niveauer af. Derfor skal deres medicin ikke indeholde titandioxid, men desværre gør den det. Ifølge Vera Stejskal kan symptomerne derved forværres.

Med den såkaldte Melisa test kan bl.a. metalallergier, glutenoverfølsomhed,  borrelia  måles. Vera Stejskal fortæller, at hun begyndte at udvikle en test, mens hun arbejdede på Astra, for at finde metoder til at skelne hvilke stoffer arbejdere på Astra var overfølsomme over for. Det var for at få en tidlig indikation og i tide til at omplacere folk... Testen er nu blevet udviklet til at opdage overfølsomhed for metaller, borreliainfektioner, gluten- og mælkeintolerancer.

En test hos patienter med kronisk træthedssyndrom viste, at hovedparten blev bedre efter fjernelse af amalgam og det samme gjaldt patienter med fibromyalgi. Udskiftning af fyldninger kan således forbedre sundheden radikalt. Ved måling med Melisa testen ses også klart, at følsomheden over for f.eks. kviksølv går ned efter sanering. Det betyder, at når du ikke længere er udsat for det emne, du er overfølsom over for, falder immunsystemet til ro og inflammation aftager. Dette reducerer også risikoen for andre sygdomme.

Vera Stejskal mener, at alle som skal have indsat titanium implantater, uanset om det er i kæbe eller hofte, bør gennemgå test for, før operation, at kontrollere, om de er i risiko for allergi. Andre materialer kan så anvendes.

Forelæsningen blev afholdt i Stockholm i ABF-house i december 2015 og blev filmet af Bengt Hall på vegne af Dental Injury Association og Melisa Medica.

Se videoen her

Case om kviksølvforgiftning forvekslet med MS, (Multipel Sklerose)

Maria Indermühles historie er et eksempel på, hvordan amalgamfyldninger kan ødelægge dit helbred. Kort tid efter hun fik amalgamfyldninger, begyndte hun at opleve invaliderende symptomer.
"Jeg fik prikken og stikken i mine ben, og så fik jeg samme fornemmelse i mine hænder. Blot 18 måneder senere kunne jeg næsten ikke gå," fortæller hun til avisen The Daily Mail.

"Jeg fik panikanfald, faldt om på gaden, mistede følelsen i mine hænder og begyndte at miste mit syn. Jeg snublede over mine egne ord og kunne ikke koncentrere mig om noget ... Jeg oplevede hjertebanken, og jeg kunne nærmest mærke min hjerne bevæge sig. Jeg fik hallucinationer i løbet af natten. Det var frygteligt. Jeg kunne mærke min krop holdt op med at fungere og var ved at bryde sammen. Jeg troede faktisk, jeg var ved at dø."

Atten måneder efter hendes skæbnesvangre tandlægebesøg, blev Maria fejldiagnosticeret med multipel sklerose (MS). Men på baggrund af hendes egen research, kunne hun konstatere, at hendes symptomer matchede symptomerne på kviksølvforgiftning. Hun blev testet for tungmetaller, og det viste sig, at hun havde høje, giftige niveauer af kviksølv i sit system. Efter at have fået fjernet amalgamfyldningerne sikkert, og efter at have gennemført et kviksølv-afgiftningsforløb, har hun fået sit gode helbred tilbage.

"Maria Indermühle udtaler, at hun ønsker at øge bevidstheden om ligheden mellem symptomerne på MS og symptomerne på kviksølvforgiftning," skriver The Daily Mail. ”Kviksølvforgiftning medfører de samme symptomer som ved MS, så måske lider mange, ligesom jeg i den tro, at det er MS, og så er det kviksølvforgiftning."


Læs også om dirigenten Ben Zander, der fik diagnosen uhelbredelig Meniéres. Han blev rask efter sanering af alle sine kviksølvamalgam fyldninger. Læs hele historien her.


Huller i tænderne skal ikke løses med bor og fyldning

Efter årelang forskning lyder konklusionen fra Ole Fejerskov, dr. odont. og professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, at karies behandles bedst med tandbørsten og at tandlæger ikke pr. automatik skal starte boret, når de ser et hul i en tand.

Ole Fejerskov anbefaler, at børste tænderne med en så billig fluortandpasta som muligt. Mange huller i tænderne kan ifølge ham klares med let slibning, fluorpensling og instruktion i grundig tandbørstning.

Men denne langt mindre invasive behandling tjener tandlægen kun cirka 250 kroner på. I modsætning hertil kan en tandlæge tjene mellem 400 og 2000 kroner ved at bore og lave fyldninger. (Eller som de siger i USA: drill, fill, bill). Når tanden så ikke kan holde til flere boringer, kommer senere reparation af fyldninger og eventuelt rodbehandlinger og kroner. Så alt i alt en god forretning for tandlægerne.

Se under Artikler for at læse mere om fluor.
Forside | Kviksølvforgiftning | Hvad kan du gøre | Artikler| Bliv medlem | Om FmSD
Copyright © FmSD